Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Inspiration: Kirken i coronatider

En præst køber ind, en kirke har lavet tegnekonkurrence, en anden sender podcast fra præstegården. Ideerne til, hvordan man er kirke lige nu, blomstrer.

I Rødovre er de hjemsendte børn inviteret til tegnekonkurrence.

Af Malene Bjerre

”Herre, vor Gud. Hør os, når vi beder i fællesskab fra hvert vores hjem.” Grønnevangs Kirke i Hillerød sender gudstjenesten som podcast, og præst Benjamin Sloth Jensen har familien med som kirkekor i den 45 minutter lange optagelse.

Kirkerne må ikke holde gudstjenester og ikke engang åbne dørene, så folk kan komme ind og tænde et lys. Præsterne kan ikke mødes med konfirmanderne eller gå på hjemmebesøg. Heldigvis blomstrer ideerne over hele stiftet til, hvordan man så bærer sig ad med at nå ud til både den faste menighed og de andre i sognet, der kunne have brug for kirken i en ekstraordinær tid.

Nogle bruger Facebook, andre hjemmesiden. Nogle steder er det præsten, der lægger tilbud ud, andre steder kirken. Få inspiration fra sogne overalt i stiftet.

Præsten køber ind

Kristian Tvilling fra Virum Kirke køber ind og går på apoteket for folk, der ikke selv må eller tør forlade hjemmet

Andagt på Youtube

Lystænding, fadervor, en salme. Gabrielle Nilausen, Barbara Jensen og Finn Bruno Edvardsen fra Valby Kirke i Helsinge holder andagt på Youtube. Uden andet personale af hensyn til smitterisikoen

Bibelfortællinger for børnene

Anne Vad Gadsbøll fra Hendriksholm Kirke fortæller historier for børnene på Facebook

Materiale til hjemmegudstjeneste

Græsted Kirke lægger materialet til søndagens gudstjeneste ud på nettet: bøn, læsninger og prædiken, så folk kan holde hjemmegudstjeneste. 

Tegnekonkurrence

Kirkerne i Rødovre har oprettet en fælles Facebookside, hvor de blandt andet har lavet en tegnekonkurrence for børn. Her har Albert tegnet Adam og Eva.

Livestreamet gudstjeneste

Podcast fra præstegården

Grønnevang Kirke laver podcast fra præstegården med familien som kirkekor.

Fælles mosaik

I Karlebo Kirke inviterer de menigheden til derhjemmefra og hver især at skabe bidrag til en fælles mosaik - en collage, en tegning, et digt. Mosaikken samles, når det igen bliver muligt at være sammen. Flere har allerede tilmeldt dig.